78 10 20 20

Kontakt informationer

Kontakt os

Udsigten - Plejecentret i Gribskov

Kirkevej 35, Blistrup

3230 Græsted


Tlf 48 74 98 00

Virksomhedschef

Charlotte Dyrby

28 91 97 88

Plejecentret Udsigten

udsigten

Udsigten er ombygget i 1997-98, og er beliggende i byen Blistrup i Gribskov Kommune. Udsigten er beliggende i naturskønne omgivelser, med en dejlig have. Byen Blistrup hvor Udsigten ligger er en mindre landsby centralt beliggende mellem Græsted og Rågeleje, der er gode busforbindelser, og overfor Udsigten ligger Kirken med en idyllisk præstegård, ca. 500m væk ligger Super Brugsen. Der findes tillige en skole og nogle daginstitutioner.

Udsigten er beliggende på et lidt kuperet terræn hvilket arkitektonisk blot gør det mere charmerende. Der er ingen lange gange men til gengæld mange små hyggekroge ude som inde.

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune har det overordnede myndighedsansvar for den omsorg og pleje, som bevilges og ydes den enkelte beboer, og forestår derfor det løbende tilsyn.

I praksis har kommunen overdraget den daglige drift af Plejecentret Udsigten til den private virksomhed Attendo.

Boligen og dens indretning

I hver bolig er der monteret telefon- og tv-stik, samt en el-måler. Hver bolig rummer et tekøkken, eget bad og toilet, samt indbyggede skabe.

Boligen indrettes i øvrigt med egne møbler og gardiner, og understreger dermed, at der er tale om en privat bolig. Boligernes størrelse varierer noget. Der er et rums og to rums boliger.

Udsigten er opdelt i tre mindre enheder med i alt 28 boliger, med henholdsvis 2 x 8 boliger og én med 12 boliger. De to mindste enheder er forbeholdt demente borgere. Hver enhed har et opholdsrum med en hyggekrog med TV, en spiseafdeling og et køkken med komfur, køl / frys, opvaskemaskine - alt hvad der er brug for i en almindelig husholdning.